Hej Carsten og Leif

Som du sikkert husker efter sidst vi talte, er jeg enig med Leif. Jeg ville også forsøge at udnytte mikroklimaet, og dermed gå på kompromis med den geografiske opdeling (selvom det kan være fristende!)

Der er også æstetiske fordele ved et dyrkningsprincip, hvor man hovedsageligt inddeler efter mikroklima: ofte er der nemlig "stilmæssige" ligheder mellem planter, som trives under de samme mikroklimatiske betingelser, selvom de kommer fra helt forskellige verdensdele. F.eks. passer en Magnolia grandiflora vældig godt til et bed med f.eks. Musa sp., Phyllostachys sp. og Fatsia japonica - altså de mere "jungleagtige" planter, selvom de kommer fra forskellige verdensdele.

Især små bede kan let blive forvirrende at se på, hvis 3-4 kvadratmeter skal rumme både en sydvendt skråning med kaktusser og et fugtigt område med surbundsjord til nordamerikanske rhododendron'er og magnolier, for at tage et lidt groft eksempel der sætter tingene lidt på spidsen.
Det er ligesom om at blikket hviler bedre til en harmonisk beplantning (gerne med kontraster i bladfacon, højde osv), hvor planterne repræsenterer f.eks. hhv. skovmiljø, steppe, ørken, alpint miljø osv.. Selvom intellektet så "protesterer" lidt i baggrunden pga. sammenblanding af geografi, vil det jo også være unaturligt at blande små forblæste alpine planter fra Himalaya med planter der vokser i Yunnans subtropiske regnskove.

OK, her sætter jeg altså tingene lidt på spidsen - jeg er faktisk helt sikker på at du nok skulle finde ud af at lave en harmonisk beplantning som er geografisk opdelt, men min erfaring er at det andet giver bedre resultat, med mindre man har så megen plads, at man både kan inddele geografisk og efter natur-type/mikroklima.