Jeg ville have spurgt til dine ph. vivax. De stod så flot i sommer. Mon nogen af planterne er ramt hårdere end sidste vinter? Sådan ser det faktisk ud for et par af mine phyllostachys-arter.
Alle mine Eucalyptus-arter ser også skrækkelige ud. Det gjorde de ikke på dette tidspunkt sidste vinter. Det skyldes nu nok at vi i år fik den meget tidlige og hårde frost efterfulgt af en mild periode hvor alle eucalyptusbladene skiftede farve fra grøn til brun. Det skete sidste år først da frosten forlod os hen i marts, så vidt jeg husker.