Interessante oplysninger, Carsten.
Og det må have været så spændende at se planterne i deres naturlige miljø.

Jeg har klimadata for en del EUC-bevoksede bjerge i det sydlige Australien, men desværre ikke fra Mt. Field.
Dog findes der målinger fra byen Maydena ved foden af Mt. Field-massivet. Målestationen ligger cirka 250 meter over havet. Derfor: hvis vi skal forestille os temperaturen i 1.000 meters højde, må vi subtrahere cirka 3,9 °C (i gennemsnit 0,6 °C pr. 100 højdemeter).

Udfra Maydena-tabellen giver det følgende cirka-tal for Richea pandanifolias øvre grænseområde:

Dagtemperatur, varmeste måned: 18 °C
Nattemperatur, varmeste måned: 5 °C (fem!)

Dagtemperatur, koldeste måned: 7 °C
Nattemperatur, koldeste måned: -2 °C

Temperaturens årlige anomali, altså udsving fra år til år, er ret lille på Tasmanien på grund af den oceaniske indflydelse.

Hvis vi antager at temperaturerne er udtryk for artens KLIMATISKE grænse (geologi, økologi osv. kan i teorien også have stor indflydelse), så må vi nok konkludere at Richea pandanifolia i hvert fald i sit naturlige miljø ikke trives på steder med hård frost.
Men det er da bemærkelsesværdigt at den trives under meget kølige betingelser om sommeren, hvor nattemperaturen er særdeles lav.

Det er alligevel lidt fristende at prøve den på friland, synes jeg. Hvis det kan lade sig gøre at skaffe planten. Og det kan tænkes at planten kunne vokse i selskab med f.eks. Musa eller andre planter, som bliver pakket grundigt ind om vinteren. Vores skandinaviske temperaturer vil sikkert passe fint til plantens vækstperiode.