Fint med de flotte fotos af dejlige exoter fra København og Strøby Egede.
Jeg gætter nu på at Danmarks tykkeste (og måske højeste) eukalyptus står i Sønderborg. Det er en ca. 6 meter høj E. pauciflora debeuzevillei med en diameter 1,3 meter over jorden på min. 15 cm. Den kom igennem vinteren uskadt i toppen men med nogle frostrevner i bunden. I sommer har den groet godt og både ejeren og jeg har enkelte fine småplanter fremavlet fra frø af træet i år.
(Nb. 33 cm i omkreds svarer til ca. 11 cm i diameter.)
Se billedet af træet i 2008 nedenfor.
I øvrigt synes jeg det har været en kanongod eukalyptussommer. Flere af mine egne træer der startede som 30-cm planter i foråret er nu over 2 meter høje. Det gælder f.eks. E. nova-anglica og E. dalrympleana. Men, pessimist efter sidste vinter, så forventer jeg næsten at de nok skal drille ved at fryse ned eller vælte i vinter. Vi får se.
Yndlingsart? - tja, måske E. gregsoniana med sine tykke elegante seglformede blade og røde stængler og grene. Men den er ikke særlig frosthårdfør så glæden varer nok kun kort.