Så var jeg til plantemarkedet i Hamborg. Masser af sjældne planter til billige priser. Tusinder af mennesker - også mange danskere.
For mindre end 750 danske kr. købte jeg følgende eksotiske planter:
Acer mospessulanum (stedsegrøn fransk løn - 2 m høj i Bot. Have i Kbh.)
Cephalotaxus harringtoniana (blommetaks)
Equisetum japonicum (stor, tæt og stedsegrøn japansk skavgræs (padderok))
Ginkgo biloba (den kender I alle - tempeltræ - men denne er en sort med fligede blade)
Idesia polycarpa (Et nørde-træ. Hantræet med duftende blomster. Huntræet med smukke frugter - ligner en småbladet catalpa)
Maclura pomifera (Osage Orange - megafrugter (men det når jeg nok aldrig))
Magnolia tripetala (Paraplymagnolie - STORE blade)
Magnolia macrophylla (KÆMPE blade og frostfølsom - men den har blomstret i DK)
Oxydendron arboreum (Sourwood. Min jord er nok for kalkrig - men det må komme an på en prøve. Træet ligner lidt en konvalbusk)
Sequoiadendron giganteum (Mammuttræ. Denne er en sort med hvidbrogede skud: "French Beauty")
10 dejlige planter. Ganske billigt.
En af de gode planteskoler der udstillede har jeg lagt et link ind til.